06.02.2024
Program for årets sejlerskole
Tirsdag den 02. april 2024 klokken 18.30 byder vi igen velkommen til Kalundborg Sejlklubs sejlerskole. Sejlerskolen er et tilbud til voksne, som gerne vil lære at sejle med sejlbåd. Det er ikke et duelighedskursus, men et kursus, hvor du lærer praktisk sejlads.
Krav til dig som elev er, at du er i en fysisk form, som gør at du kan færdes sikkert på en sejlbåd, og at du er medlem af Kalundborg Sejlklub eller bliver det meget hurtigt efter tilmelding til sejlerskolen.
Der bliver 20 pladser.
- Tirsdag den 02. april kl. 18.30 Første teori aften
- Tirsdag den 09. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 16. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 23. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 30. april kl. 18.30 sidste teori aften med med præsentation af skippere
- Tirsdag den 07. maj kl. 18.30 første aften på vandet
- Onsdag den 08 maj kl. 16.30 MHV-912-HOLGER-DANSKE Årlig sejlerskole tur, hjemme omkring 02.00
- Tirsdag den 14. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 21. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 28. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 04. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 11. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 18. juni kl. 18.30 sidste aften på vandet
Der er pladser, så længe der kan tilmeldes, i bliver kontaktet, når vi er ca. 1 til 2 uger før opstart.
24.06.2023
Sejlerskolens afslutning
Elever og instruktører samledes tirsdag den 20. juni til den afsluttende sejlads. Inden afsejlingen var der arrangeret demonstration af en oppustelig redningsflåde på riggerbroen. Flåden havde nået sin udløbsdato og skulle skrottes, så derfor kunne den anvendes til formålet. Som det fremgår af billederne virkede den efter hensigten. I kontakten med vand udløses den mekanisme, der får flåden til at åbne sig. Se billeder
14.02.2023
Program for årets sejlerskole
Tirsdag den 04. april 2023 klokken 18.30 byder vi igen velkommen til Kalundborg Sejlklubs sejlerskole. Sejlerskolen er et tilbud til voksne, som gerne vil lære at sejle med sejlbåd. Det er ikke et duelighedskursus, men et kursus, hvor du lærer praktisk sejlads.
Krav til dig som elev er, at du er i en fysisk form, som gør at du kan færdes sikkert på en sejlbåd, og at du er medlem af Kalundborg Sejlklub eller bliver det meget hurtigt efter tilmelding til sejlerskolen.
Der bliver 20 pladser.
- Tirsdag den 04. april kl. 18.30 Første teori aften
- Tirsdag den 11. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 18. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 25. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 02. maj kl. 18.30 sidste teori aften med med præsentation af skippere
- Tirsdag den 09. maj kl. 18.30 første aften på vandet
- Fredag den 08 september kl. 16.30 MHV-912-HOLGER-DANSKE Årlig sejlerskole tur, hjemme omkring 02.00
- Tirsdag den 16. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 23. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 30. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 06. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 13. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 20. juni kl. 18.30 sidste aften på vandet
30.07.2022
Sejlerskolen 2022/2023
Vinterforløb med dueligheds kursus
Start 4/10 fra 19-21 løber over 20 tirsdage. Gratis for sejlklub medlemmer, dog har sejlerskole elever fra 2021 og 2022 første ret.
Vi sigter efter træning i brand bekæmpelse og redningsflåde samt vedligeholdelse af redningsveste udover den almindelige teori, som slutter med skriftlig eksamen.
Der påregnes ca. 1500 kr. i materialer, og undervisningen foregår i sejlklubbens lokaler om tirsdagen. Læs en beretning om efterårets undervisning her:
December 2022:
En bedre sejler og et stærkt fællesskab
Hvorfor blinker nogle sideafmærkninger tre gange mens andre kun to? Og hvad betyder det, at nogle afmærkninger blinker gult mens andre hvidt? Det noget af det, du får svar på, når du tager duelighedsbevis hos Sejlerskolen i Kalundborg Sejlklub.
Af Ole Eg Pedersen – Elev på Sejlerskolens kursus til duelighedsbevis
Det er en kold novemberaften i Kalundborg. I lystbådehavnen er der mørkt nu. Bådene er taget op for vinteren. Kun en ældre mand, som lufter sin hund kan kort ses, da han med rolige skridt passerer parkeringspladsen. Et enkelt sted er der lys denne aften. For selvom bådene ligger stille, er der fuld kraft på i Kalundborg Sejlklubs lokaler. Her er 20 elever samlet for at tage duelighedsbevis. Et bevis, der klæder dig på til at sejle forsvarligt og giver dig viden om, hvordan du varetager sikkerheden til søs om bord på dit fritidsfartøj.
Eleverne spænder vidt i både alder og erfaring. En har aldrig sejlet før, men vil købe en jolle, andre har været gaster, og vil gerne lære noget mere. Og så er der dem, som undertegnede, med grå hår, der trænger til en genopfriskning.
Alle er klar til at lytte og lære
Hvordan ved man så, at man har brug for en genopfriskning? Personligt kom det sig af, at jeg og min gode faste gast Søren Larsen ikke kunne blive enige om, hvorfor nogle sideafmærkninger blinker tre gange og andre to gange. Vi lagde mærke til dem, da vi sejlede kapsejlads i mørke, så det måtte vi lære.
Teoribøgerne er slået op, og alle står omkring det grå bord, hvor små 3D-printede skibe er placeret mellem grønne og røde bøjer. Alle klar til at lytte og lære.
En af eleverne, jeg møder på kurset, er Gregor Martinetz. Han og hustruen Maria gik på Sejlerskolen i foråret, og han er nu i gang med at tage duelighedsbevis. Sammen har de en drøm om at komme verden rundt på havet.
- Vi vil se verden i vores båd. Vi vil sejle til steder, der er vanskelige at komme til, fx steder, der ligger isoleret. De drømme kan kun lykkes, hvis vi får beviser og dokumentation på, at vi kan sejle vores båd på en forsvarlig måde og kender signalerne på havet, og det kan vi få på det her kursus, siger Gregor Mattinetz, som regner med at de efter kurset har den nødvendige viden, så de kan færdes sikkert på vandet i samspil med de andre fartøjer og naturens kræfter.
- Vi håber, at vi med duelighedsbeviset i hånden vil kunne planlægge en rute, holde os til den, forebygge farlige situationer, og at vi har vi lært at orientere os på havet, også selvom udstyret pludselig står af, siger Gregor.
Kørekort til båd
Kurset til duelighedsbevis strækker sig over et lille halvt år med to timers undervisning hver uge. Undervisningen består af en blanding af teori, samtale og diskussioner eleverne imellem samt små tests. Og den forholdsvis lange periode, kurset strækker sig over, mener Gregor er en god ting.
- Vi blev faktisk overraskede over, hvor meget vi skal lære, og hvor meget man skal kunne. Umiddelbart synes jeg, at det virker mere omfattende end dengang, jeg tog kørekort til bilen. Der er virkelig meget, man skal kunne udenad. Fx bøjer, som har forskellige betydninger alt efter, hvilken farve de har, deres lyssignaler og lydsignaler. Lige nu kan det godt virke lidt uoverskueligt, så det er godt, at kurset strækker sig over længere tid, så man er sikker på at få det hele med, og heldigvis er vores undervisere rigtig dygtige, siger Gregor.
- Vi har virkelig fået øjnene op for, hvor mange regler, der er ude på det store uendelige hav. Som bilist, havde jeg nok forventet, at der ville være langt færre regler på havet. Der er jo så meget plads på havet, og skibe er langsommere end biler, men der blev vi klogere, siger Gregor med et smil.
Tættere på drømmen
Selvom vejen til duelighedsbeviset kan virke svær, så kan Gregor også se lyset og drømmen for enden af tunnelen.
- Kurset bringer os helt sikkert tættere på vores drøm om at se verden fra havet. Ligesom når man har fået kørekort til bilen, er det nok først, når vi kommer ud og bruger teorien i praksis på vores egen båd, at vi bliver rigtig gode. Men jeg kan allerede mærke nu, at kurset er med til at øge følelsen af at være mere tryg og sikker, når vi færdes på havet. Når vi så har beviserne i orden, skal vi finde ud af, om livet på havet er noget for os. Om vi kan trives med, at der går dage og uger mellem vi ser land.
En anden vigtig årsag til at vælge Sejlerskolen er den gode stemning og de mange gode snakke, fremhæver Gregor.
- Vi oplever altid en meget behagelig stemning. Underviserne er enormt kompetente sejlere. De er meget tålmodige, også når ting skal gentages igen og igen. Og det er der brug for, smiler Gregor.
- På kurset er vi allerede interesserede i at sejle. Vi har nogle enormt gode og inspirerende samtaler, som er med til at udvide vores horisont og som bringer en masse erfaringer og viden om bord, som ellers ikke var en del af kurset. Det er super fint, siger Gregor.
Efter to timers undervisning pakker vi vores teoribøger sammen og begiver os ud i den kølige novemberaften, fyldt op med gode indtryk og læring. Jeg glæder mig til at få båden i vandet til foråret, så vores læring kan blive brugt i praksis.
Og lige til sidst, sideafmærkninger blinker tre gange når én rute starter, anduves, , mens de blinker to gange når løbet skifter retning.
24.02.2022
Sejlerskolen 2022
Tirsdag den 29. marts 2022 klokken 18.30 bød vi igen velkommen til Kalundborg Sejlklubs sejlerskole. Sejlerskolen er et tilbud til voksne, som gerne vil lære at sejle med sejlbåd. Det er ikke et dueligheds kursus, men et kursus, hvor du lærer praktisk sejlads.
Hvis du ikke er medlem, så klik her
Krav til dig som elev er, at du er i en fysisk form, som gør at du kan færdes sikkert på en sejlbåd, og at du er medlem af Kalundborg Sejlklub eller bliver det meget hurtigt efter tilmelding til sejlerskolen.
Der er 20 pladser på sejlerskolen.
Nyhed: Til efteråret planlægger sejlerskolen at starte et vinterforløb om med dueligheds kursus, dem der til foråret 2023 består teori, kan på sejlerskolen 2023, træne op som medskipper på bådene, til den praktiske prøve, der vil blive afholdt i løbet af 2023. Planen er løbende at få flere kurser på programmet.
Program for årets sejlerskole
- Tirsdag den 29. marts kl. 18.30 første teori aften
- Tirsdag den 05. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 12. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 19. april kl. 18.30 teori aften
- Tirsdag den 26. april kl. 18.30 sidste teori aften med med præsentation af skippere
- Tirsdag den 03. maj kl. 18.30 første aften på vandet
- Tirsdag den 10. maj kl. 18.30 på vandet
- Torsdag den 12 Maj kl. 16.00 MHV-912-HOLGER-DANSKE Årlig sejlerskole tur, hjemme omkring 02.00
- Tirsdag den 17. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 24. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 31. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 07. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 14. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 21. juni kl. 18.30 sidste aften på vandet
27.09.2021
Sejlerskolens elever fik opdateret
kundskaberne med
Holger Danske i Storebælt
Fredag den 17. september mødtes et hold sejlerskole elever fra Kalundborg Sejlklub på Marinehjemmeværnsfartøjet Holger Danske, der havde inviteret til en tur i Storebælt.
Fartøjsfører Søren Gaarde, selv tidligere instruktør på sejlerskolen, bød velkommen og forklarede, at sejladsens formål var, i praksis, at fokusere på navigation, søvejsregler og farvandsafmærkning, og han opfordrede til, at der blev stillet spørgsmål undervejs.
Kursen blev sat sydover mod Storebæltsbroen, og eleverne fik mulighed for at følge sejladsen fra “åben bro”, udstyret med kikkerter, og de blev også introduceret til skibets elektroniske navigations- og radarudstyr, ligesom de kunne anvende de mere gammeldags søkort af papir til at følge sejladsen.
Fyr og båkelinjer, trafikseparering, vigepligt, rød/grøn sideafmærkning, kompas afmærkning, strøm og vind, skibstrafik. Der er megen viden, der skal tilegnes, når man vil føre et skib, og grunden blev lagt i vinter og forårsmånederne i skolestuen og senere ved praktisk sejlads. Turen med Holger Danske, som tidligere sejlerskole hold i øvrigt også har været på, er en afrunding af hele forløbet, som sejlerskole eleverne da også gav udtryk for, de fik stort udbytte af.
Turen gik til og under Storebæltsbroen Øst, videre mod syd rundt om Agersø med kig til Omø, og derfra igen nordover og hjem til Kalundborg. Den sidste del af sejladsen foregik i september mørke, så der blev der også mulighed for at kigge i natkikkert og i øvrigt opleve sejlads i et trafikeret farvand, hvor det er vigtigt at man har styr på skibenes lanterneføring, så kan man identificere i hvilken retning, de sejler.
Se billeder
03.08.2021
Hej alle
Så har vi en aftale med Holger Danske, den 17 september, mødetid kl. 16,00 ved Holger Danske.
Vi sejler ud kl. 16,15 efter en sikkerheds briefing på Holger Danske.
Forvent at negativ co-vid 19 test kræves, for at passe på dem der skal hente både i nød på vandet
Forventet hjemkomst kl. 01,00, efter en tur i Storebælt, først i dagslys, og derefter i mørke, hvis vejret er til det, vil rib sejle lidt rundt i Storebælt.
Der er tilmelding, og vi kan kun være 16 personer med på turen. Hvis der er ledige pladser, kan vi også have elever fra 18 og 19 med, hvis man ikke var med der.
5.04.2021
Tirsdag den 20. april 2021 klokken 18.00 byder vi igen velkommen til Kalundborg Sejlklubs sejlerskole. Sejlerskolen er et tilbud til voksne, som gerne vil lære at sejle med sejlbåd. Det er ikke et duelighedskursus, men et kursus, hvor du lærer praktisk sejlads.
Krav til dig som elev er, at du er i en fysisk form, som gør at du kan færdes sikkert på en sejlbåd, og at du er medlem af Kalundborg Sejlklub eller bliver det meget hurtigt efter tilmelding til sejlerskolen.
Sejlerskolen 2021, bliver ikke som vi kender det. Det bliver udendørs teori, i vores fine grillhave, pga. Covid-19, så husk varmt tøj,
Negativ test max 72 timer gammel, er et krav for deltagelse.
Der bliver 20 pladser, vi kontakter jer inden for nogle dage.
Program for årets sejlerskole:
- Tirsdag den 20. april kl. 18.00 første teori aften
- Tirsdag den 27. april kl. 18.00 teori aften
- Tirsdag den 04. maj kl. 18.00 sidste teori aften med med præsentation af skippere
- Tirsdag den 11. maj kl. 18.30 første aften på vandet
- Tirsdag den 18. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 25. maj kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 01. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 08. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 15. juni kl. 18.30 på vandet
- Tirsdag den 22. juni kl. 18.30 sidste aften på vandet
- Hvis Covid-19 tillader det: Sejlads med Marinehjemmeværnsskibet Holger Danske
God vind. Bjarne Henning og Ieuan
19.10.2020
Hvad Sejlerskolen kan føre til
Jonas Laursen (ungdomssejler) og hans far Brian Laursen i deres nye Maxi 84 “Menja”. De købte båden i Assens i foråret , efter at Brian gennemførte voksen-Sejlerskolen I Kalundborg Sejlklub i 2019, og det er familiens første båd.