21.03.2024


Ekstraordinær  generalforsamling den 26. marts 2024


13.03.2024



Referat af generalforsamling 2024


Dagsorden Gen.fors. 29. februar 2024


KS - Regnskab 2023 


Indkomne forslag til generalforsamlingen 29.02.2024 Kalundborg Sejlklub



04.01.2024


Fuld opbakning til havneplan ved

ekstraordinær generalforsamling


Havneudvalget fik fuld opbakning til forslaget om renovering og ombygning af havnen fra de fremmødte medlemmer ved den ekstraordinære generalforsamling torsdag den 4. januar 2024.

Alle stemte for forslaget. Ingen imod.


Bestyrelsen, der havde indkaldt til mødet, forventede ikke det helt store rykind, men som klokken nærmede sig 19, måtte der sættes ekstra gang i kaffebrygningen, da det viste sig at, trods sne og kulde, var der rigtig mange som ønskede at deltage, og snart var klublokalerne  fyldt til, næsten, sidste plads.

Pæleløsning og oprensning

Dagsordenens eneste punkt var havneudvalget oplæg til en ny måde at forankre flydebroerne. Ankre og kæder skal erstattes med pæle og beslag. Og som det fremgik af havneudvalgsformand Jogvan Joensens forelæggelse, er det rettidig omhu at påbegynde projektet nu. Dels er der spottet store vedligeholdelsesudgifter i de kommende år på det gamle anlæg, dels har kommunen sat penge af til oprensning af sejlløb og havn i 2024. En pæleløsning vil i øvrigt være en forudsætning for oprensningen i havneområdet.

Jogvan Joensen påpegede også de vejrmæssige udfordringer, som kan ligge foran os med blandt andet hyppigere vandstandsstigninger.


En lille million plus moms

Konkret går planen ud på, at der indkøbes 35 stk. 18 meter lange pæle og dertil hørende ankre og beslag til fastgørelse af broerne. Dyreste post i den sammenhæng er ramningen af pælene, cirka 10.000 kr. pr. pæl. 

Havneudvalget har indhentet tilbud både hvad angår materialerne og udførelsen af arbejdet, og der fremlagdes et anslået budget på en lille million plus moms.

Hvad finansieringen angår, så har klubben pengene. Det er også en mulighed at finansiere med lån, men dette er nok mindre attraktivt for tiden, lød det.

På et spørgsmål om projektet har nogen miljømæssige aspekter, var svaret nej. Hvad vil det betyde for bådejerne i den kommende sæson?. Tanken er at arbejdet udføres inden sæsonstart i 2024 og at der i forbindelse med den nye forankring af flydebroerne måske skal rykkes lidt rundt på bådpladserne.

Vedrørende pælene på 18 m blev der spurgt til, om det er undersøgt, om de kan holde. Svaret var entydigt ja. Det siger alle eksperter, og man kan endda betegne det som “at gå med livrem og seler”.


Rettidig fremtidssikring

Udover opklarende og enkelte skeptiske spørgsmål, som alle blev  besvaret fyldestgørende, var der fra flere medlemmer ros til det arbejde medlemmerne af havneudvalget har lagt i det forberedende arbejde. 

“Det er et fantastisk godt tilbud, I har fået”, lød det, og med den bemærkning gik man til afstemning. Hele forsamlingen tilkendegav positiv støtte til projektet, og til at det påbegyndes hurtigst muligt. Afslutningsvis takkede klubformand Jesper Lauridsen  Jogvan Joensen og havneudvalget for det gode arbejde og han glædede sig over, at nu havde man også opbakning via den demokratiske proces til at fortsætte med at sikre havn og klub i de næste mange år. c.


havneplan1.jpgHavneplan2.jpgHavneplan3.jpg



Klik på annoncerne og støt vores sponsorer